Fra arbejdsfartøj til fælles arv.
Bygget til havets arbejde
Skibet blev bygget i 1903 på Nikolai Olsens Værft i Frederikshavn som en sejlførende snurrevodskutter med dam- og galeaserigning. Selvom fiskeriflåden allerede var ved at blive motoriseret, blev fartøjet leveret med en lille hjælpemotor på blot 4 hk. De første ejere, to brødre fra Grenå-egnen, gav skibet navnet Gratia.
En tragisk begyndelse
Kort efter at skibet var taget i brug, indtraf en tragedie. Under snurrevodsfiskeri i Kattegat omkom den ene af de to brødre, mens han arbejdede fra den jolle, der blev brugt til at sætte voddet. Efter ulykken flyttede den tilbageværende bror til Lemvig, hvor fartøjet blev registreret som L78.
Fra sejl til motor
I de første årtier af 1900-tallet gennemgik fiskeriet store teknologiske forandringer. I 1920'erne blev stærkere motorer almindelige, og sejlene mistede deres rolle som hovedfremdrift. Samtidig blev den arbejdskrævende snurrevodsjolle overflødig, fordi kutteren selv kunne trække og sætte redskaberne. Det forbedrede både sikkerheden og effektiviteten betydeligt. I 1930'erne gjorde ismaskiner det muligt at opbevare fisk på is om bord, hvilket ændrede fiskeriets arbejdsmetoder markant.
Fiskekutter
Skibet skiftede ejere flere gange. I 1949 blev det købt af fiskeren Lars Kruse Christensen, som fiskede med snurrevod i Nordsøen om sommeren og efter laks i Østersøen om vinteren. Da det ældre træskib blev stadig dyrere at vedligeholde, blev det solgt i 1959.
Redning og restaurering
Efter salget i 1959 blev fartøjet omdøbt til Saigon. I begyndelsen af 1960'erne var skibet tæt på ophugning og sank endda i havn. Heldigvis blev det reddet af to håndværkere fra Troense, som ønskede at restaurere det som lystfartøj. Da navnet Gratia allerede var optaget i skibsregistret, fik fartøjet i 1966 navnet Bona Gratia, der på latin omtrent betyder "med det gode" eller "god gunst".
Nyt liv
De to ejere fra Troense påbegyndte en omfattende restaurering, men de store udgifter og arbejdsbyrden blev for meget. I 1974 overtog en ny ejerkreds, kaldet Kompagniet, skibet. Siden da har det været anvendt til fritids- og foreningssejlads samtidig med, at man har arbejdet på at bevare dets historiske karakter.
Kulturarv
I 2012 blev skibet overdraget til Foreningen Bona Gratia, hvis formål er at vedligeholde og sejle fartøjet som levende kulturhistorie. Skibet er medlem af Træskibs Sammenslutningen og er erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden.
Bona Gratias historie er dokumenteret gennem arkivmateriale og ejerskabsoptegnelser og er desuden baseret på flere grundige årskrifter og Kompaniets udgivelse af historien 1903-1974.