Bona Gratias historie
Skibet er bygget i Frederikshavn 1903 på Nikolai Olsens værft. Det er bygget som en sejlførende snurrevodskutter med dam og galeaserigning, som svarer til den nuværende.
Allerede på dette tidspunkt var motoriseringen af fiskeflåden fremskreden, således blev skibet leveret med en 4 hk hjælpemotor. De to brødre, som var ejere, navngav skibet “Gratia”.
Ulykken
Fiskeriet på den tid foregik med snurrevod, som blev sejlet ud med en jolle fra skibet i en cirkelbue og tilbage. Få måneder efter nyerhvervelsen omkom den ene broder fra snurrevodsjollen under fiskeri i Kattegat.
Efter ulykke flyttede den tilbageblevne broder med sin familie til Lemvig. Gratia indregistreres her med fiskerinummeret L 78. De første år fiskede Gratia i kompagniskab med andre kuttere. Udbyttet deltes ligeligt i kompagniet. Man var således sikret ved sygdom og skader.
Motorer
I 1920’erne, efter første verdenskrig, muliggjorde den tekniske udvikling, sammen med forbedrede brændstofforsyninger, montering af større motorer i kutterne. Derved afløstes sejlene som hoveddrivkraft. Sejlriggen blev kraftig reduceret og fungerede herefter kun som stabiliserende støtterig. Det betød at der kunne skæres ned i den 5-6 mands store besætning. Den store forøgelse af motorkraften bevirkede at skibet nu selv kunne sejle snurrevoddet ud og dermed overflødiggøre snurrevodsjollen. Ikke kun en stor forbedring af sikkerheden, men også af fiskerieffektiviteten.
Ismaskiner
Opfindelsen af ismaskiner bevirkede at langt størsteparten af kutterne, i 1930’erne, overgik fra at levere levende fisk ved kajen til at ise fiskene ned i kasser, som vi kender det i dag.
1949 – 1959
I 1949 købte Lars Kruse Gratia. Han drev snurrevodsfiskeri i Nordsøen om sommeren og krogfiskeri efter laks i Østersøen om vinteren. Den aldersstegne kutter var efterhånden så dyr at vedligeholde at Lars Kruse besluttede at sælge Gratia og få bygget en ny i 1959.
Ophugning eller fritidsfartøj
Efter en lang usikkerhedsperiode i første halvdel af 1960’erne, hvor skibet var tæt på ophugning efter at være sunket i havn, blev den købt og dermed reddet af to håndværkere fra Troense. På det tidspunkt havde skibet skiftet navn til Saigon. Det blev forsøgt at navngive det med det gamle navn. Men da det var optaget, blev skibets nye navn Bona Gratia. Latin og kan oversættes til “Med det gode”.
De to Troense-folk indledte en restaurering med henblik på at bruge skibet som lystfartøj.
Presset af arbejdsbyrden og store restaureringsudgifter solgte de skibet til de nuværende ejere i 1974.
Den nye ejerkreds, som kaldte sig Kompagniet, har sejlet med skibet siden 1974.
Den nyeste udvikling er at Kompagniet i 2012 har solgt skibet til Foreningen Bona Gratia for 1 kr. Foreningens formål er at bevare og sejle med skibet.
TS
Skibet er medlem af Træskibs Sammenslutningen TS, www.ts-skib.dk
Bona Gratia er erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden.
Fiskerihistorisk perspektiv
Gratia er repræsentant for den type kuttere, der allerede fra 1880’erne afløste åbne sejljoller, som drev fiskeri ud fra stranden. De nye og meget større kuttere resulterede først og fremmest i en kolossal forbedring af sikkerheden for fiskerne. Fangsterne kunne nu ikke længere landes på stranden, men måtte losses ved fast kaj. Dermed indledtes, igennem de sidste decennier af 1800 tallet og de første af 1900 tallet, havnebyggerier i stor skala langs vestkysten.
Fangsternes omfang nødvendiggjorde samtidig langt mere distributionskapacitet end hvad hestevognene kunne klare, derfor førtes jernbanerne f eks til Thyborøn, Hirtshals og Skagen. Kutterne har således igangsat en økonomisk udvikling af gigantiske dimensioner på hele vestkysten. En erhvervsøkonomisk parallel til landbrugets overgang til andelsbevægelse og animalsk produktion.